|
|
"Bofællesskabet
Nonbo Hede"
i Hald
Ege ved Viborg

Vi bor i
"Bofællesskabet
Nonbo Hede", som er provinsens første bofællesskab,
opført på
en stor 25.000 m2 naturgrund i Hald Ege,
lige op ad en af de ældste
og største danske egeskove, og
vi har den gamle
studevej (en del af hærvejen) "Sallingvej"
i baghaven af
vores private grundstykke.
På
vejen blev der bl.a. drevet stude ned til Tyskland.
Vejen går gennem egeskoven ned til Non
Mølle , hvor der i middelalderen har været
et vadested over åen, nu løber hovedvej A13
Viborg - Vejle her.
Nonner fra et af Viborgs mange middelalderklostre drev her en
vandmølle,
der malede korn for egnens bønder, deraf navnet NonMølle.
Mølledammen er der stadig, og så er den velbesøgte NonMølle
Kro kommet til senere.
Kroen er i 2009 omdøbt til Birgittelyst Kro!
Hald Ege by er opstået i det 20´ århundrede omkring de mange røde barakker,
der blev
opført i 1917 af Røde Kors som lazaretlejr for syge tyske og østrig-ungarske
krigsfanger
fra russisk krigsfangenskab. Lejren blev til dels opført for at understrege
Danmarks
neutralitet under første verdenskrig.
I 1920 blev lejren omdannet til "Folkekuren"; en kuranstalt
som primært husede gigt- og
nervepatienter, Folkekurens område huser i dag bl.a. mange privat- og andelsboliger,
Hald Ege Efterskole, forsamlingshus og flere børneinstitutioner.
Der er 4 - 5 km til Viborg, og asfalteret cykelsti
på den nedlagte Herning - Viborg jernbane,
direkte til Viborgs
centrum ved banegården.
Bofællesskabets grund grænser op til denne cykelsti.
cykelsti til Viborgs centrum
Til den smukke og
rene Hald
Sø er der 15 - 20 min. gang
gennem egeskoven ,ved søen har
bofællesskabet en robåd liggende, og de smukke Dollerup Bakker kan
nås på cykel eller ski
i løbet af mindre end en halv time,idet der
er utrolig mange smukke naturstier ud fra Hald Ege.
skiløb
til Hald Hovedgaard jan. 2010
decemberstemning
Vi ejer
et af bofællesskabets 15 individuelle huse + 1/15 andel i 2 fælleshuse.
Huset er bygget i tre plan,
vandskuret indvendigt, med et rustikt materialevalg,
rå mure, elrør
trukket synbare, rustikke klinkegulve og massive trægulve, spændende
indrettet
synes vi, utraditionel arkitektur, bl.a. er vinduerne limet i, så der
er et flot
helt kig ud af vinduesåbningen, da der ingen trækarm er
monteret.
Huset er ret nemt at opvarme, næsten lavenergihus, huset
er indrettet/tegnet i samarbejde
med arkitekten og opført af os i 1977.
Så vi har i februar 2011 boet her i 34 år.
vindue limet i mur
trykrør som skorsten
hus i 3 plan
1.sal med arbejdsrum + soverum
køkkenalrum i mellem-etagen
nederste plan - alle husene har brændeovn
vort hus fra vest
Husene i bofællesskabet har
forskellig størrelse fra 85 - 143 m2, de mindste i et plan,
de største
i 3 plan og alle huse er forskelligt indrettede, nogle har stue
i
nederste plan, andre har værelser eller køkken.
Husene
ligger på relative små privatejede parceller( ca. 250 m2), og herudover er der
i alt 25.000 m2 fællesareal op til fredet egeskov.
To store fælleshuse,
som bl.a. indeholder rummeligt fælles spiserum/køkken med plads
til 60
personer, TV - og avisstue, billardrum, et stort legerum med
bordtennisbord, 2 gæsteværelser
og et ungdomsværelse.
En lille lejlighed,
vaskeri, sauna, værksted med alt i el-værktøj.
værksted
morgenterrassen ved vort hus med høj gavl
forhave okt. 2006
Grunden har stor fælles køkkenhave
med hønsegård, blomsterhave,
frugthave, et dejligt stort drivhus, hønsehus med ca.
20 høns,
fodboldbane, jordlod med 3 heste, petanquebane , stor legeplads og flagstang......
samt 19 carporte udenfor selve bebyggelsen.
hestefold nov.2010
vinteraften januar 06
Her ligger Nonbo
Hede....

Non Mølle mølledam ved Hald Sø januar/06
På månedlige fællesmøder drøftes
forskellige praktiske gøremål,
mindre investeringer, reparationer, økonomi
m.m..
Endvidere er der på GROUPCARE oprettet en interaktiv opslagstavle,
så referater, opslag, dagsordener m.m. kan hentes her, alle huse har
deres e-mailadresse her, så en besked kan sendes samlet ud til alle huse.
|